Gå til hovedindhold

Undervisning og læring

Helt fra børnehaveklassen lægger vi stor vægt på, at skolen er at rart sted at lære. Målet er, at dit barn føler sig som en del af fællesskabet og udvikler sig både fagligt og socialt.

  • Læs op

Indhold

    Men hvad laver man egentlig i skolen? Lektier, matematik, bogstaver eller sprog?

    Det giver børnene fra børnehuset Liv deres kreative og sjove bud på.

    Når dit barn starter i skole, sørger vi for, at undervisningen udvikler dit barns kompetencer inden for en række områder: Sprog, matematik, kreativitet, musik, krop og bevægelse samt engagement og fællesskab.

    Allerede fra børnehaveklassen kommer dit barn til at samarbejde med børn fra andre klasser. Det kan være i temauger, fordybelsesdage eller større projekter, hvor hele skolen er med.

    Vi sørger også for, at dit barn bevæger sig i løbet af skoledagen. Bevægelse er nemlig med til at sikre den bedste læring for dit barn. Langt de fleste børn lærer gennem fysiske oplevelser – gerne med hænder og krop. Det er én af grundene til, at vi i skoletiden har masser af bevægelse i undervisningen – udover naturligvis de ugentlige idrætstimer.

    Leg og robotter på skoleskemaet

    Nogle gange ser skoleskemaet lidt anderledes ud, end det plejer.

    Mange af byens skoler deltager i First Lego League – en robotkonkurrence, der gennem leg med klodser og kodning vækker børn og unges interesse for teknologi og naturvidenskab.

    Her kan du hører lærer Rasmus Bilde og børnene fra Skovvangsskolen fortælle, hvorfor det er sjovt at lære på nye måder.

    Sidst opdateret: 9. december 2023