Bodil Tang på 64 år er uddannet pædagog og har arbejdet som sådan i ni år. Men det er mange år siden – for derefter fulgte 20 år i IT-branchen og syv år som lægesekretær. Og det er hun i øvrigt stadig i ny og næ ved siden af efterlønnen og sit engagement som skoletante på Holme Skole. Hun startede i 0.b og er fulgt med den samme flok op i 2. klasse.

”Jeg synes, samværet med børnene er dejligt, og det har været meget interessant at se den udvikling, de er gået igennem på de år, jeg har. Fra at nogen af dem knapt kendte bogstaverne til, at mange jo allerede er ret gode læsere. Det er fantastisk at se,” siger hun.

Knud er hele 5.b’s onkel

Knud er skoleonkel i 5. b på Højvangskolen, hvor han finder mening ved at hjælpe børnene med matematik.

Jeg kan ikke finde på noget, som er mere meningsfyldt end at give et lille bidrag til, nogle børn får en lidt bedre start i skolen.
Knud Møller Andersen, 71 år, pensionist og skoleonkel i 5.b på Højvangskolen.

Skoleonkel Knud er i klassen én gang om ugen. Her hjælper han blandt andet eleverne i matematiktimerne. Han er uddannet ingeniør og gik på pension for syv år siden. Han har været skoleonkel for 5.b, siden de gik i børnehaveklassen.

Det er ret fedt. Han er god til at hjælpe, forklare tingene og give os nogle nye måder, man kan gøre det på
Freja Klærke Skjelmose, 5.b., Højvangskolen

Knud Møller Andersen er én ud af 11 skoleonkler og tanter, der er tilknyttet skolen.