Mange aarhusianske folkeskoler støtter de elever, der har særligt brug for hjælp med at få styr på nerverne. En af dem er Lystrup Skole. Her får eleverne blandt andet hjælp til at få struktur på læsningen, lære at slappe af og få kontrol over tankemylderet.

De seks elever, der deltager i forløbet på Lystrup Skole, mødes ti gange i løbet af skoleåret med AKT-lærere Mette Kjersgaard Andersen og Anne-Dorthe Mønsted, der til gengæld sørger for trygge omgivelser, saftevand og kiks.

”Det betyder meget for eleverne, at det her er et sted, hvor man føler sig tryg, og man kan relatere til de andre. At det ikke kun er en selv, der arbejder med disse udfordringer. Desuden har alle tavshedspligt her, så man går ikke ud og fortæller ens andre venner, om hvad Sofie bøvler med herinde,” fortæller Anne-Dorthe Mønsted.

”I dag lever de unge i en præstationskultur, hvor det har stor betydning, at de klarer sig godt, og i særdeleshed måler de sig med hinanden. De vil gerne gøre det så godt som muligt, og vi vil gerne hjælpe dem, så de ikke bliver forstyrret af nervøsiteten,” fortsætter Mette Kjersgaard Andersen.

Forældrene betyder også en del

Om det er en plan, der strukturerer læseferien, en app til at hjælpe med søvnen eller hjælp til at lave et talepapir, der virker, så bliver der taget hånd om det. Bare det at tage en dyb indånding kan gøre underværker, men hvis ingen har fortalt dem det før, hvor skal de så vide det fra? Det vigtigste er, at man snakker om det, for at finde frem til lige præcis det, der virker, fortæller Mette Kjersgaard Andersen og Anne-Dorthe Mønsted, inden eleven Mie bryder ind.

Hjemme hos mig har vi en aftale om, at mine forældre siger ’vi ses senere’, når jeg tager til eksamen - som om det var en helt almindelig dag - frem for ’held og lykke’, der gør mig endnu mere nervøs.
Mie, elev, Lystrup Skole

”Jeg skriver, at mine forældre ikke skal snakke så meget. Det gør det også nemmere, når jeg har en plan over min læseferie. Når mine forældre så kommer og spørger, om jeg husker at læse, mens jeg holder en planlagt pause, kan jeg bare vise dem planen, så de kan se, jeg har styr på det,” fortæller veninden Nina.

”Det er en god idé at skrive ned, hvordan jeres forældre kan hjælpe jer bedst muligt,” fastslår Mette Kjersgaard Andersen.

Håndtering af følelser

I gennem forløbet er der særligt fokus på håndtering af følelserne. Det gælder både de realistiske og urealistiske følelser - og faktisk især at kunne placere følelserne i en af de to kategorier.

”Det er vigtigt, vi giver dem noget, de kan bruge derhjemme, så de bliver uafhængige af dette forløb for at kunne håndtere nervøsiteten. De skal kunne gå i skole og være nervøse, men være okay i den situation, fordi de lærer at regulere nervøsiteten, så den ikke tager overhånd,” fortæller Anne-Dorthe Mønsted. 

Når eleverne panikker, ved de, at de har redskaberne til at kunne komme ned igen. Hvad enten det er at kende til følelsesregistret, lave vejrtrækningsøvelser eller øvelser for at komme ned i kroppen. Det giver en ro at vide, at hvis panikken indtræder, så ved de, hvad de skal justere på. Kunne sige til sig selv, man har kontrol over det.
Anne-Dorthe Mønsted, AKT-lærer, Lystrup Skole

”Ja, det hjælper mig allerede rigtig meget, at jeg har en liste over ting, jeg kan gøre, når jeg bliver utryg og usikker. Ikke bare for at kunne gøre de ting, men også for at have ro i baghovedet om, at jeg kan gøre noget aktivt for at dæmpe nervøsiteten,” fortæller eleven Maria.

”I starten var de nervøse for bare at komme her. En sad sågar og rystede. Men nu har det her forløb rustet dem til at møde livets udfordringer, fordi de her lærer så basale teknikker, der kan overføres og hjælpe i mange andre aspekter af livet,” slutter Mette Kjersgaard Andersen af.